Ribe Tennis Klub vil gerne byde velkommen til endnu en fantastisk sæson i Ribe Tennis Klub.
I weekenden 4.-6. april gjorde vi banerne klar til sæsonen, hvor rigtigt mange frivillige mødte op for at være med til at klargøre banerne - et fantastisk fremmøde.
Af nyheder kan nævnes, at klubben nu bliver mere aktiv på Instagram og får mere gang i kalenderfunktionen på denne side.
Ud over, at der allerede nu kan spilles på banerne, er der nogle datoer, I allerede nu gerne må sætte i kalenderen.
13. april: Standerhejsning - vi begynder kl. 9.30 med at hejse flaget - herefter fælles morgenmad.
14. april: Start socialtennis - tennis for alle - kom og vær med til fællesaftner med double og hygge for alle
3. maj: Tennissportens Dag - med tennis og padel
Mandag 5. maj kommer InSport fra Aarhus på besøg i klubben og sælger tøj, sko, ketsjere med mere, og der er tips, tricks og testketsjere for alle der har lyst. Og selvfølgelig pølser fra grillen :)
24. april: Q-tennis starter: De seneste år har vi med stor succes haft træning for klubbens damer med træning og hygge hver torsdag. Alle kvinder kan være med - det er fra 18.00 til 19.30 - bare mød op og vær med.
Tirsdag 22. april begynder træning for juniorerne. Det yngste juniorer begynder 15.45, og kører til 16.45, mens de ældste årgange spiller fra kl. 17.00-18.00.
Voksen Intro begynder onsdag 7. maj kl. 18 - har du lyst til at lære at spille tennis fra bunden, er det her du kan begynde. John og Susanne styrer træningen - tilmelding nødvendig - HER
60+ tennis begynder torsdag 1. maj og spilles fra kl.10 til kl. 12.
Familietennis hver søndag eftermiddag. Det begynder 27.. april og spilles fra kl. 16.
Igen er der i 2025 på grund af efterspørgsel motionisttræning for mænd ved Frits Rasmussen. Det er tirsdag kl. 18.15 - 20.00 og første gang er 22. april.
Vil du vide mere om hvad det koster at spille med i Ribe Tennis Klub, så klik her