Hos bestyrelsen i Ribe Tennis Klub er vi fulde af begejstring over, hvor mange der valgte at komme og give en hånd med i weekenden 5. - 7. april med at gøre baner klar til sæsonen 2019.
Vi talte, at der lørdag kom 21 frivillige og at der søndag kom 19, og da der også allerede fredag mødte en del op og gav en hånd med gjorde det, at banerne var så godt som klar allerede søndag formiddag.
Det gør det hele fantastisk meget nemmere, når de er 10 mand, der rykker ukrudt op istedet for 3, og hele weekenden har der bare været folk til at lave alt det, vi som klub kunne ønske os.
Helt fantastisk.
TUSIND MANGE TAK FOR HJÆLPEN, ALLE MAND.
Og husk, at der er standerhejsning Palmesøndag kl. 10.
Vi ses.